Studentereksamen
DR: Ponylove (afsnit 1:9).
Instruktør: Eva Marie Rødbro.
Produktionsselskab:
Paloma Productions 2022.
Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og
Copydan.
Emeli Bergman: Tennis.
Salt.
Lindhardt og Ringhof 2017.
Mads Eslund: Hvad tænker Ingrid på, 2018.
Højskolesangbogen.
Forlaget
Højskolerne.
N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad, 1855.
Det
danske Salmebog.
Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.
Ilja Wechselmann: Jeg vil sælge bøger ved at skrive god litteratur. Ikke ved at
instagramme om min pipfugl.
Information den 8. juni, 2022.
Birgitte Løvkvist: Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram #1 – Leonora
Christina Skov
Heartbeats.dk den 18. december, 2019.
Bogtrailer: 'SULT' af Tine Høeg.
Instruktør: Sebastian Cordes.
Gutkind
Forlag.
Bragt første gang på Youtube den 22. juni, 2022.
Haidar Ansari: 4 Hjerter i Politiken.
Instagram, profilen Institutionaliseret,
opslag den 19. marts 2022.
Haidar Ansari: @lottefolke interviewede mig.
Instagram, profilen
Institutionaliseret, opslag den 8. juni 2022.
Pia Quist: SKAM – fra en sproglig vinkel.
dialekt.dk, KU den 2. november, 2017.
Ludvig Holberg: uddrag af Erasmus Montanus, 1731.
Holbergsskrifter.dk
Per Højholt: Gittes monolog om frihed, 1982.
Det Kgl. Bibliotek, lydbog.
Yahya Hassan: uddrag af Ghettoguide.
YAHYA HASSAN.
Gyldendal 2013.
Reflekterende artikel
Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvordan brug af sproglige markører kan anvendes i fremstillingen af karakterer i fiktive tekster. I din artikel skal du inddrage SKAM – fra en sproglig vinkel (tekst 5a), og gå i dybden med mindst ét af de tre tekstuddrag Erasmus Montanus (tekst 5b), Gittes monolog om frihed (tekst 5c) og Ghettoguide (tekst 5d).
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører fire materialer til opgaven.
Teksten indgår i en prosa-serie om den fiktive karakter Gitte.
Forfatteren lægger
selv stemme til Gitte.
Per Højholt (1928-2004), dansk forfatter.
Debatterende artikel
Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, om det overvejende er positivt eller negativt, at forfattere iscenesætter deres udgivelser på sociale medier. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Jeg vil sælge bøger ved at skrive god litteratur. Ikke ved at instagramme om min pipfugl (tekst 4a) og Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram #1 – Leonora Christina Skov (tekst 4b). Du skal desuden inddrage mindst ét af de tre eksempler fra Instagram: Bogtrailer: 'SULT' af Tine Høeg (tekst 4c) og Institutionaliseret – Haidar Ansari (tekst 4d og 4e).
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører fem materialer til opgaven.
Videoen er offentliggjort på forfatterens Instagramprofil den 14. juni
2022.
Tine Høeg (f. 1985), dansk forfatter.
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger digte, der fremstiller parforhold. I din artikel skal du analysere, fortolke og sammenligne digtene Hvad tænker Ingrid på (tekst 3a) og Det er så yndigt at følges ad (tekst 3b).
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører to tekster til opgaven.
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der fremstiller overgangen fra
barn til ung. I din artikel skal du analysere og fortolke Tennis (tekst 2) og på
baggrund heraf perspektivere til et eller flere andre eksempler på fiktion, der fremstiller
denne overgang.
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt
fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører én tekst til opgaven.
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillinger, der tematiserer kønsstereotyper. I din artikel skal du analysere og fortolke dokumentar-serien Ponyloves første afsnit Piger & ponyer (tekst 1).
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Ponylove: Piger & ponyer (afsnit 1) (2022) er en dokumentar-serie i ni afsnit bragt på
DRTV.
Eva Marie Rødbro (f. 1980), dokumentarfilminstruktør og
tv-tilrettelægger.
Du skal besvare én af opgaverne 1 – 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Opgave 1:
Fremstillinger af
kønsstereotyper
1. Eva Marie Rødbro: Ponylove – Piger &
ponyer (afsnit 1) (medieklip)
Opgave 2:
Fra barn til ung
2. Emeli Bergman: Tennis
Opgave 3:
Digte om parforhold
3a. Mads Eslund: Hvad tænker Ingrid
på
3b. N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad
Opgave 4:
#forfatterepåInsta
4a. Ilja Wechselmann: Jeg vil sælge
bøger ved at skrive god litteratur. Ikke ved at instagramme om min pipfugl.
4b.
Birgitte Løvkvist: Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram #1 – Leonora
Christina Skov
4c. Bogtrailer: 'SULT' af Tine Høeg (Instagramopslag)
(medieklip)
4d. Haidar Ansari: 4 Hjerter i Politiken (Instagramopslag)
4e.
Haidar Ansari: @lottefolke interviewede mig (Instagramopslag)
Opgave 5:
Sprog og karakterfremstilling
5a. Pia Quist: SKAM – fra
en sproglig vinkel
5b. Ludvig Holberg: Uddrag af Erasmus
Montanus
5c. Per Højholt: Gittes monolog om frihed
(medieklip)
5d. Yahya Hassan: Uddrag af Ghettoguide
Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den
overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne
offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du
skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og
litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle
debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige
begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at
du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.
En artikel er
opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den
åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en
sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til
eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du
inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne
årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som
er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser
kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid
henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men
brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst,
eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen
og henviser på den samme måde.
Analyserende artikel
Når du
skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik
på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal,
Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten,
og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer
sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på
teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante
analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge
det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise,
hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en
litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.
Kendetegnende for den
gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og
hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og
sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og
perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare,
beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om
forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur,
kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære
forskningsartikler.
Debatterende artikel
Når du skriver en
debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller
spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere
på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere
debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og
velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til
den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være
mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage
og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og
argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for
din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal
samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og
derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan
også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle
sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i
undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.
Kendetegnende for den
gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise
synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre,
karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker,
debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler,
avisledere, blogindlæg.
Reflekterende artikel
Når du skriver en
reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller
spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er
dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over
emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte
overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede
tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også
være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i
undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte
blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du
skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller
flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet
og anvende som eksempler.
Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at
den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med.
Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner
emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit
emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje,
give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist
beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger,
filosofiske skrifter.
Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fem
opgaver med tilhørende tekster.
Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på
linket.
Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som
overskrift for din besvarelse.
Kildeoplysninger
Oplysninger om
kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.
Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af
video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis
starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.
Mandag den 14. august 2023
Kl. 9.00-14.00